Et par sølvhårspænder 830 stemplet fra Cohr sølvvarefabrik (8,5 x 2 cm)

På lager
VARENR
4199
1.500,00 DKK
BESKRIVELSE

Et sæt af de fineste sølvhårspænder fra Cohrs Sølvvarefabrik i Fredericia.

Begge spænder er stemplede CMC for Carl M. Cohr.

Spænderne kommer hver sit sted fra og er nogle jeg har samlet. De er helt ens på ydersiden og har begge designnr. 114. Den ene er indgraveret indeni "MMJ 21.5.45. Det er en meget diskret indgravering og jeg kan ikke nænne at fjerne den, især ikke nu den sidder på indersiden. Det giver spændet lidt ekstra sjæl og historie.

Bagpå er de ikke 100 procent ens i form. Den ene buer en lille anelse mere end den anden, men vi taler måske en millimeter.  Det er sølv og et blødt materiale - derfor, ligger du spændet på et bord med fronten op, kan du blidt trykke den ene lidt ned i form, hvis du ønsker det. Lukketøjet går lidt længere ud på den, der er indgraveret - den er antagelige lidt ældre. Men der er ikke noget af de uensartetheder, du kan se, når du bærer dem.

Begge spænder fremstår i flot stand. De lukker stramt og stabilt (det er gammeldags klemmer - man trykker dem sammen over  en lille sølv "kant"). Der er intet at bemærke udover almindelig let brugsslitage.

De måler 8,5 x 2 cm. De er i rigtig god kvalitet (selvfølgelig - de er stadig pæne og funktionelle 80 år senere), men de er også lækre at have i hånden, fordi de vejer noget. Der er god tyngde i dem (16 gram pr. stk). De kræver nok et kraftigt hår, for at sidde stabilt.

Begge af de smukke hårspænder er 830 stemplede.

© TrappenOp.dk