Fragtfri levering
Ved køb over DKK 800
En særdeles delikat håndlavet, vintage guldbroche udført som en sløjfe i 14 karat guld af guldsmed Bræmer-Jensen.
Brochen er udover et fantastisk håndværk udført af 14 karat guld, med en massiv tyngde på hele 10,23 gram.
I center, som blomsterknop, er brochen prydet med en usædvanlig smuk lyseblå topas. Denne topas er af top kvalitet. Det er en udsøgt sten i farve og lysgennembrydning (slibning). Den har et helt fantastisk spil. Topasen måler 0,6 cm. i diameter.
Brochen måler 4,5 x 4,2 cm. og er i fineste stand. Der er intet at bemærke. Stenen er solidt, men også meget smukt grabbet (sat fast). Brochen lukkes af en god kraftig nål med sikkerhedshaspe over.
Brochen er mesterstemplet fra Bræmer-Jensen (Br.J) samt 585 stemplet for 14 karat.
En udsøgt vintage guld broche med en fantastisk sten!