Fragtfri levering
Ved køb over DKK 800
Det er simpelthen det fineste armbånd - og et jeg aldrig har set før.
Min første tanke var, at armbåndet var uoriginalt, men det er det ikke. Bernhard Hertz, som har lavet den store marguerit, har lavet armbånd med disse lukketøjer (man kunne godt se, at det er en guldsmed, der har udført det - originalt eller ej). Men den er altså god nok. Den er original - bare sjælden!!
Armbåndet er ikke i en stand, jeg normalt sælger smykker i. Margueritten har en masse små knubs, faktisk lidt over det hele. (der er dog ikke afslag på emaljen, altså afslag der betyder, at emaljen helt er væk) Selve armbåndet er kun forsølvet og har lidt slitage på forsølvingen, men kun indvendigt. Udenpå står den skarpt.
Armringen er bare så smuk, at det opvejer alle små defekter på emaljen (forsølvingen kan udbedres, hvis det ønskes en dag). Den er helt utrolig fin. Og så smuk på armen.
Margueritten er stor. Den måler 3,6 cm. i diameter. Armringen måler 1,1 cm. i bredden.
Margueritten er en klassisk marguerit, af hvid emalje og forgyldt sølv.
Et meget sjældent vintage armbånd, du ikke ser mange af. Og et super blikfang, for alle kender margueritten, bare ikke som armbånd på denne måde!