Fragtfri levering
Ved køb over DKK 800
En super lækker vintage guldring fra Gifa.
Ringen er stor, den måler til ringstørrelse 60. Den er ret unisex og kan helt klart anvendes af både kvinde og mand.
Ringen er udført i 8 karat guld og den er prydet med en lille klar sten (zirkonia).
Denne fine ring er lige hjemkommet nypoleret fra guldsmeden. Den fremstår i rigtig flot stand, med meget let brugsslitage. På fronten har den dog en lille bitte bule, der ikke kan rettes ud, så det må man leve med. Det er en lille bule, ellers ville jeg ikke sælge den her, men den kan ses. Disse ringe er populære og de er da også superfine, så den skal da helst have en ny ejer istedet for at blive smeltet om. (Prisen er sat derefter)
Fronten måler 1,4 x 1 cm. Ringskinnen måler 0,3 cm. Ringen er ikke tung, men den fylder meget på fingeren.
Ringen er dobbelt Gifa stemplet for 8 karat.
NB Af en eller anden grund, kan vi ikke komme forbi blitzen på billederne, så bulen kan ikke rigtig ses. Bulen går indad, det er et tryk på cirka èn mm. Den sidder skråt over for stenen, i bunden af det brede stykke. Så ikke tæt på stenen.