Fragtfri levering
Ved køb over DKK 800
Lækreste, lange vintage stola af det blødeste minkpels.
Stolaen er ikke så bred, men ret lang, hvilket gør den genial over en kjole, men du kan også bruge den over en jakke. Den falder virkelig godt over skulderende, selv om den er onesize. Der er stof-hanke på begge sider indvendigt, hvor du kan "låse" stolaen i.
Pelsen er af mink. Farven på minken er ret nuanceret, der et smukt levende spil af brune toner, fra karamel til kaffe, men grundlæggende vil jeg kalde den medium-brun - den er hverken lys eller helt mørk. Pels-stykkerne er selvfølgelig perfekt udvalgt efter hinanden og det er pels af rigtig høj kvalitet.
Foret er af lysebrunt blankt satin.
For enden af hver side, sidder der en masse haler, der pryder bunden. Er disse ikke lige dig, er de lige til at klippe af. De er ikke en del af selve pelsen og er syet på, med silkesnor. Så skal de af, skal du hverken sy eller noget som helst. Det er bare lige et hurtigt klip. Jeg har ladet dem sidde, så kan du selv bestemme, om de skal være der eller ej.
Stolaen fremstår i rigtig flot stand. Der er et par ubetydelige små huller i foret i den ene side og den ene hank, har også lidt slitage et sted, men det har ingen betydning og kan ikke ses, når du bærer den. Det er heller ikke huller der bliver større af sig selv, for satin løber ikke i tråde, så jeg har ikke syet den. Det er unødvendigt og gør den heller ikke nødvendigvis smukkere. Ellers fremstår den super flot. Den er blød og lækker. Lige klar til at bære. (og den fælder selvfølgelig ikke på den kedelige måde, for jeg sælger ikke pels, med begrænset levetid. Opbevarer du denne pels korrekt, altså holder den langt væk fra plastik og møl - kan den holde i mange, mange år endnu)
Pelsen er fra Calverts.
Den måler: 74 cm. fra nakkesyning og ud til rævehaler/tassels. Halerne øger længden med 20 cm. Stolaen måler 30 cm. fra nakke og ned over ryggen. Så det er en let pels i størrelse - perfekt til en brud eller galla