Vintage 14 karat guldring med stor lilla sten (57)
En fantastisk vintage ring udført af 14 karat guld, prydet med en stor mørklilla sten på 0,8 cm. i diameter.
Ringen er udført hos en dansk guldsmed, men mesterstemplet er meget udvisket.
Ringen har den flotteste front. Den er meget speciel og anderledes med de fineste detaljer. Der er hvælvinger samt en fatning, der til trods for den er rund, får stenen til at ligne en stjerne. Stenen er stor og meget intens i farven - en varm lilla nuance.
Ringen er en ringstørrelse 57. Den er 585 mesterstemplet. Ringen er gedigen og lækker i kvalitet. Vægt 2,86 gram
Fronten måler 1,3 x 1,3 cm. Ringskinnen bagpå måler 0,2 cm. Ringen går 0,6 cm op fra fingeren.
Den meget smukke ring fremstår i flot stand. Stenen har dog en smule slitage i facettering i det ene hjørne, det ligner en lille mat kant, hvis du vinkler ringen på en helt bestemt måde og i det helt "rigtige" dagslys. Jeg kan ikke se det uden lup. Ellers er der intet at bemærke.
En utrolig smuk og kraftig ring med en vidunderlig farve - det er en ring der fylder noget på fingeren, man får øje på.