Pragt-armbånd af store sølv led med grøn emalje (18,5)
Det er næsten svært at beskrive, hvor smukt dette armbånd er.....
Det er udført af store brudte led af sterling sølv, der er prydet med geometriske striber af indlagt Guilloche-emalje
Guilloche emalje er den skinnende slags, der først er skabt i farve, hvor der så er lagt et klart lag emalje over. Det giver emaljen en meget levende effekt.
Emaljen på dette armbånd, har en helt vidunderlig græs-grøn nuance, der er så flot, til sølvet.
Armbåndet består af tre store led, der er sat sammen med store samle-led. Låsen er en meget kraftig vende-lås, hvor du der klemmes sammen og trækkes op ved en lille split, der stikker op.
Leddene minder meget om stiliserede læber, fra pop-art stilen fra 1960´erne, hvilket passer godt med armbåndets alder.
Det er et meget kraftigt armbånd, der vejer hele 84 gram
Standen er helt i top. Der er absolut ingen mangler på emaljen, den står bare flot. Der er intet at bemærke udover almindelig, meget let, brugsslitage på sølvet.
Armbåndet er mester- samt stemplet for sterling sølv. Der står nogle tal og et par bogstaver, men vi kommer ikke guldsmeden nærmere, da det hverken er dansk eller norsk (det kan være tysk)
Det er i hvertfald lavet af en professionel guldsmede mester. Armbåndet har en sublim kvalitet.