Halscollier i sølv med ovale led fra Michelsen (39,5)
Eksklusivt halscollier fra Anton Michelsen udført i sterling sølv
Collieret måler 39,5 cm. i længden samt 1,8 cm. i bredden.
Dette smukke halscollier er afbilledet i bogen "Smykkeskrinet" Bogen viser en flot og repræsentativ samling, af vintage smykker, fra de største sølvsmede, vi har haft i Danmark. Bogen er skabt på baggrund af den store smykkesamling, Den Gamle By i Århus købte, af et tysk ægtepar. Det er altid spændende, når de sjældne smykker, som dette stilfulde mesterværk af et halscollier er afbilledet og beskrevet.
Halskæden ligner til forveksling, den der er afbilledet og beskrevet i bogen, så den er 100 procent original. Også i længden, der er ikke ændret på noget.
Collieret består af ovale led, der sidder tæt sammen på højkant - det er et usædvanligt smukt og stilfuldt smykke (designeren er ukendt, men det minder en del om Ditzels stil)
Standen er helt i top. Collieret er lige hjemkommet nypoleret fra vores guldsmed. Låsen er en kraftig haspe.
Collieret er beregnet til at sidde tæt ved halsen. Den har en samlet vægt på 48 gram, så den er i en god kraftig kvalitet, men den er ikke super tung, hvilket gør den behagelig at bære.
Collieret er stemplet AM samt Sterling, Denmark.
Armlænken, der hører til, er ligeledes til salg herinde.
Det er et smykke-sæt, der er ret vanskeligt at finde, så det er første gang vi har det til salg.