Fragtfri levering
Ved køb over DKK 800
Et særdeles smukt antikt armbånd udført i forgyldt metal med fine røde sten og små ægte turkis.
Armbåndet består af ovale led, der er sat sammen med små fine mellemled. De store led er udstandsede men alle sten er selvfølgelig sat med håndkraft og alle led er prydet med sten, også de små mellemled. De røde sten beskriver jeg som glas-sten, men der er jeg lidt i tvivl - det kan være granater. Armbåndet er meget let, da leddene ikke er massive.
Nuancen på det forgyldte fine arbejde, er nærmest en gylden mørk messing.
Armbåndets samlede længde er på 20 cm., da man har valgt at forlænge det originale armbånd på bagsiden, med et stykke af et sølvarmbånd. Det er måske lavet lidt klodset, men man kan ikke rigtig se det, da det øgede stykke ligger under hånden. (stykket er nemt at fjerne, det er sat på mellem den originale sikkerhedskæde og haspen, kæden låses i)
Hele armbåndet er i fin stand. Der mangler ikke en eneste sten (et par af de små er muligvis skiftet med tiden, men der er ingen mangler)
Bredde: 1,8 cm.