Veilskov vintage sølvarmbånd med de charms (18)
Den fineste vintage armlænke fra Christian Veilskov med sølv charms.
Armlænken måler 18 cm, bredde 1,1 cm.
Denne fine armlænke er i sig selv skøn med de forskellige led, der blandt andet er prydet med små blade. Men er du til charms og til vintage smykker, kan det næsten ikke blive bedre, med alle de fine detaljer.
Her er alt i kærlighed og held & lykke, blandt andet lykkeskilling, hestesko og hjerte. Der er også en musling, en klokke, en kongekrone, en nøgle og en fin lille souvenir charm fra Østerlars rundkirke på Bornholm.
Det er dansk smykke vintage, når det er bedst.
Det er et dejligt let armbånd, i modsætning til de lidt nyere charm-armlænker, der kan føles lidt tunge.
Standen er rigtig flot på armlænken, der er intet at bemærke i relation til slitage. Armlænken lukkes ved at hægte over.
Armlænken er ChrV mesterstemplet samt 830 sølvstemplet. De forskellige charms er også synligt sølvstemplede, undtaget lykkeskilling og nøglen. Stemplerne sidder på de små ringe, så de er svære at se. De sidste to charms er muligvis også sølv.